Healing

Healing er en behandlings metode til at give energi til kroppen og sindet samt skabe følelsesmæssig balance. En session tager ca. 1,5 time.

Måske oplever du dit normale energiflow bliver blokeret. Dette sker typisk efter sygdom, stress, depression, sorg eller andre påvirkninger i din hverdag.

Inden jeg begynder at heale, vil vi tage en snak om, hvad du gerne vil have hjælp til at få ændret. Derefter kommer du på briksen og bliver pakket godt ind i et tæppe. Jeg vil scanne din krop og derefter gå i gang med at kanalisere energien til de steder, der har brug for den.

Energien går derhen, hvor kroppen har brug for den, med andre ord er det dit eget system, der bestemmer, hvad der skal heales.

Når jeg healer får jeg ofte billedbeskeder. Hvis beskederne består af healing på noget andet end det vi først har talt om, vil jeg også behandle dette. Efterfølgende, når vi snakker sammen igen efter healingen, vil jeg fortælle om dig mine budskaber og behandlingen. Det er min erfaring at de beskeder, der kommer til mig, er noget som du godt ved, men har glemt at nævne.

Efter healingen er vigtigt at drikke rigeligt med vand samt at forholde sig, uden for meget snak og aktivitet i mindst en time efter.